Fra ide til færdigt produkt.

Det er en ofte kringlet vej fra tanke til færdigt produkt

Når jeg får en ide, så tegner jeg som regel en masse løse skitser, inden jeg finder den færdige form på de tanker jeg har i hovedet. Der er også ideer, som bare vælter ud af blyanten når jeg sætter mig med et tomt stykke papir

Så skal blyant-tegningerne ridses op med tuschpen inden de indscannes og rentegnes på computeren, for at få nogle rene linier som fabrikken kan bruge til produktion. Der skal tænkes over skærelinier og embossing områder, med henholdsvis sorte og røde streger

Efter nogle uger, kommer det spændende øjeblik hvor prototyperne lander i postkassen. Og så har jeg ingen ro, før det hele er stanset ud og jeg har fået vished for at tingene nu også er som jeg forestillede mig.

En ting er en tegning, hvor størrelserne kan virke lidt uvirkelige, noget andet er de færdige udstansninger. Passer de nu sammen og er størrelsen nu også som den skal være?

Så kan jeg endelig med ro i maven lave de første kort, for at se om fantasi og virkelighed har nogen sammenhæng.

Nyheder august 2020